Triathlonchristina svejstrup professionel triatlet

Fra amatør til professionel

Det hele startede jo bare for sjov. Og så alligevel med en undertone af alvor, da jeg fra start ønskede at gå kompromisløs til værks.

Min mand (Kim) var den, som satte sporten i vores verden herhjemme.

Under hans træning og begyndelse på triatlon, stod jeg derhjemme med vores førstefødte datter, Victoria.

Tri? Mig? Nej aldrig. Nu står jeg jo her. Som nybagt mor. Det kommer aldrig til at forene sig.

Som tiden gik og vi fandt en rytme som forældre, blev jeg på sidelinjen mere og mere nysgerrig på min mands nye passion.

Det var under hans første stævne at det for alvor begyndte at krible i mig.

Jeg ville være med på legen, konkurrerer og mærke suset.

Jeg fik samme coach på som min mand, og jeg gik tidligt i forløbet til makronerne.

Amatør uden nogen erfaring

Jeg var amatør med kæmpe A. Ingen erfaring med svømning. Kunne ikke crawle. Ingen ture havde jeg kørt på landevejen på racercykel med målrettet træning, og løbet skulle hurtigt vise sig at være meget andet end blot en tur om blokken.

Jeg blev grebet og stævnerne, hvor alt det hårde arbejde skulle testes, viste tidligt gode resultater.

’GO PRO Christina’ er det løbende kommet udefra. Mig? Haha nej. Mor til 3 og med et firma jeg har drevet igennem mange år fylder jo mit liv. Et stort sted at bo med have, som også skal passes og ægteskab, som skal plejes.

Jeg var meget seriøs omkring min træning og performances til stævnerne, men det skulle samtidig også ’bare’ være en hoppy.

Jeg ser jo pro’er. Uden børn. Bor på La Santa (blandt andet), tid til hvile på en liggestol, kører i bjergene på træningslejre, og på mange fronter leve under helt andre forhold end jeg.

Hvad så nu?

Men nu står jeg her. Har vundet IM Kbh som bedste AG’er i 3 år, blev AG Europamester på den halve distance i 2018, er verdensrekordholder for amatører og har en historik med flest 1. og 2. pladser.

I 2018 ligger jeg til stævnerne inden for profeltet. Jeg vinder IM KBH 2018 i tiden 9.00.00. Kvaller til VM, hvor jeg vil slutte af som verdensmester i min AG, hvilket lykkedes.

Beslutningen var taget. Jeg ville gå den professionelle vej.

Men det har ikke været uden mylder og massere af tanker og overvejelser. Mange snakke herhjemme og med min coach. Der er opbakning alle steder fra.

Presset er stort. Derom er der ingen tvivl, men med de grænser, som jeg har overskredet de sidste par år, mærker jeg også suset, når det der har været kæmpet for, kommer endnu stærkere tilbage!

If you never try – you will never know!

Jeg starter som professionel i en alder af 36 år, som mor til 3 små piger ja, og jo jeg driver egen virksomhed, som jeg ikke vil give op heller.

Min rejse den professionelle vej vil på mange måder ikke være under ’professionelle forhold’.

Personligt har jeg måtte se bort fra det aspekt og fokuserer på at jeg ’må gøre det på min måde’.

Vi får børn i vores bedste alder. Begrænsningerne og forpligtelser vælter ind over os samtidig med vi står med egne drømme, ønsker og behov. Kan det kombineres?

Hvad livet har bragt mig til nu, så er svaret ja 🙂

 

professionel triatlet

2 kommentarer

  1. Du er en kæmpe inspiration 🙂 arbejder selv rigtig meget og prøver at få træningen passet ind. Det er hårdt og til tider har man lyst til bare at stoppe. Så tænker jeg på dig og Wupti så kommer jeg til træning 🙂 hvis du kan (og jeg har ingen børn), så kan jeg også 🙂

    Du er vild og et mega forbillede – man kan hvad man vil 💪

    • Hej Camilla!
      Tak for din tilbagemelding og varme hilsen.
      Godt at høre dine tanker omkring mig, kan få dig op og igang 😃
      Det er super dejligt og god motivation, du sender tilbage til mig ved at skrive sådan ☺️
      Håber du bliver ved med at hænge i personligt – OG her sammen med mig.

      Vh Christina

Skriv et svar

Din email adresse vil ikke blive vist. Felter markeret med * skal udfyldes

Skriv kommentar